Stress er gået hen og blevet en folkesygdom. I følge stressforeningen anslåes det, at ca. 300.000 mennesker i Danmark er ramt af alvorlig stress.
Årsagerne hertil kan være mange, og det er meget svært at lave noget entydig statistisk omkring. Det kan være forårsaget af en pludseligt opstået arbejdsbyrde, som kræver meget tid og energi. Eller måske er det socialt betonet fx føler man sig ikke tilpas blandt sine kollegaer, eller der er problemer i familien. Der kan være pludseligt opstået sygdom hos dig selv eller blandt dine nærmeste.
Hyppigst er min oplevelse dog at meget stress handler om de krav vi stiller til os selv, og de krav vi mener omverdenen stiller til os. Hvis disse krav, eller forventninger overstiger vores reelle kapacitet, kan vi gå hen og føle os utilstrækkelige. Så forsøger vi at give den en ekstra skalle, og bliver altså så stressede og til sidst udbrændte.
Rent fysisk i kroppen lagres stress ofte i maveregionen. For at være helt specifik så er selve mavesækken utroligt stress sensitiv, men også tarmene er utroligt sensitive. For nyligt er der kommet en del videnskabelige undersøgelser der viser en sammenhæng mellem vores mentale/følelsesmæssige tilstand og tarmenes forfatning. Herudover sker der automatisk det i kroppen at når vi over en længere periode skal ”holde hovedet over vand” eller ”overleve” en situation som er for meget for os, at vores vejrtrækning bliver meget overfladisk, hvilket resultere i mindre ilt, og blod gennemstrømning i kroppen. Dette ses også i høj grad hos mennesker med angst.
I en Body SDS behandling med fokus på behandling af angst vil ovenstående være i fokus. Jeg vil selvfølgelig høre dig fortælle om hvordan du oplever at være stresset, både fysisk og psykisk og tage udgangspunkt i dine ønsker. Efter få behandlinger oplever 92% af Body SDS klienter med stress en væsentlig forbedring.
Personligt har jeg god erfaring med behandling af stress, depression og angst, og jeg svarer gerne på spørgsmål hvis du er i tvivl om behandlingen er den rette for dig.